VISIOLINK SØGER SKARP ACCOUNT MANAGER TIL VOKSENDE, INTERNATIONALT MARKED

Er du udadvendt, ambitiøs og motiveres du af at åbne døre til nye kunder? Så er det dig vi leder efter! Vi søger en kompetent og energisk Account Manager til at styrke vores i forvejen succesfulde og travle salgsteam, som arbejder på et fortsat voksende europæisk marked.

Som Account Manager hos Visiolink får du et interessant og udfordrende job i en særdeles velkonsolideret og voksende virksomhed. Vi byder på et fagligt stærkt miljø, hvor du bliver en del af en spændende afdeling bestående af Salg, Marketing og Business Intelligence.

 

Stillingen

Vi er et godt brand i branchen, har en proaktiv tilgang til vores kunder og er kendt for vores tætte og personlige forhold til disse. Du skal forvente en rejseaktivitet på ca. 30-40 rejsedage årligt.

Som Account Manager har du bl.a. ansvaret for:

  • Opbygning og penetrering af nye markeder/lande
  • Afholdelse af salgsmøder i hele Europa – både eksisterende samt potentielle kunder
  • Eget salgsbudget og opnåelse af nøgletal
  • Løbende kontakt til – og udvikling af – vores kunder
  • Effektiv og struktureret anvendelse af HubSpot (vores CRM-system)
  • Opbygge et tæt samarbejde med afdelingskolleger og Projektlederne

 

Din baggrund

Du har en relevant uddannelse og mulig erfaring, har en god forretningssans og kan dit salgshåndværk. Som person er du udadvendt og har nemt ved at kommunikere med såvel eksisterende som nye kunder. Du er ikke bange for nye opgaver og får energi af nye udfordringer.

Du har en god teknisk forståelse, så du kan sætte dig ind i dine kunders behov og efterspørgsler. Desuden er du struktureret og målrettet og evner at følge salgene til dørs. Det er vigtigt, at du er flydende i engelsk – og også gerne er tysk kyndig.

 

Om os

Visiolink er markedsledende inden for digitale publiceringsløsninger til mediehuse i Europa. Vi har specialiseret os i at levere magasiners og avisers indhold til smartphone, tablet og web, og vi rådgiver mediehusene om, hvordan de kan gøre deres e-avis og e-magasin til en god forretning.
I Visiolink er vi stolte af vores flade virksomhedsstruktur med højt til loftet og mulighed for at sætte sit eget præg. Dertil sørger vores Personaleforening for, at vi også får nogle fede oplevelser sammen uden for arbejdstiden, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når vi får en fredagsøl i vores egen biestube, tager på udflugter eller holder sjove firmafester.

Er du interesseret?

Ansøgningsfrist er 1. november, men send gerne din ansøgning snarest muligt. Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til COO Carsten Bedsted Pedersen på mobil 2121 2205.

Du uploader ansøgningen samt relevante bilag via dette link.

Angiv Job-ID 9.001 i formularen